Latest Event Updates

Wikidata and ChatGPT integration failure

Posted on

Integration of knowledge graphs with large language models (e.g., Wikidata and ChatGPT) is an interesting topic that might help gain better grounding in reality and less confabulation/hallucination often seen with large language models alone.

I have implemented a ChatGPT called Wikibåt and which is configured via “actions” and OpenAPI configuration to query the Wikidata API. My initial impression of this system was quite good, see my blog post Multihub question answering with ChatGPT and Wikidata from November 2023.

But now I have run into a simple example where it fails. I entered “Can you give a list of supervised students of Lars Kai Hansen?” and Wikibåt identifies and looks up the correct Wikidata entity fine, but then fails to use the entity data correctly, listing two wrong students as supervised by Lars Kai Hansen even though such information is ready available as “first order data” in the entity requiring no multihub processing.

(The reason why there is a link to Scholia is due to the prompt, i.e., the “Instructions” field in the configuration)

Multihub question answering with ChatGPT and Wikidata

Posted on Updated on

One of the newer versions of ChatGPT enables you to write custom chatbots (“My GPTs”) with pre-specified prompts. This facility also allows you to make so-called actions that call external APIs. The format for actions is a bit difficult to understand, but ChatGPT itself can help you create the action. I used two chained prompts to generate an action for the Wikidata API: first “Can you make “Add actions” template for ChatGPTs MyGPTs that uses the Wikidata REST API. One of the paths could go to entities. The Wikidata REST API is described at https://doc.wikimedia.org/Wikibase/master/js/rest-api/. The OpenAPI Wikidata server is https://wikidata.org” and then as the second prompt “It needs to be in a JSON or YAML format. Here is an example:”. The second prompt featured a copy-and-past from an example I found on the Web.

I have now generated the bot and it is available under the name Wikibåt. If you are a ChatGPT Plus user you may be able to use it. This bot is able to do multihub searches with the Wikidata API using the wbsearchentities query and entity lookup. Below is a screenshot of a session with the initial prompt “With the help of Wikidata can you answer who is the supervisor of the supervisor of the developer of the webapp Scholia? I am looking for the supervisor of the supervisor – not just the supervisor of the developer.” It need a bit of help to get to the supervisor of the supervisor and you could also say that it forgets for instance Egon Willighagen that is also a developer of Scholia and my formal co-supervisor Jan Larsen. The first prompt results in four lookups on Wikidata: one wbsearchentities query and three entity lookups. Vanilla ChatGPT 4 with Bing search was – with my initial attempt – not able to answer the multihub question.

This approach cannot “go backwards” in the Wikidata API, e.g., if I ask “Can you with the help of Wikidata find the 3 latest articles published by Finn Årup Nielsen?” there is no relevant result as the articles are not listed on the Finn Årup Nielsen Wikidata page, but rather on the article pages (and the article pages link to the Finn Årup Nielsen Wikidata page). A SPARQL approach might be helpful here. I attempted this back in March 2023, see Wikidata and ChatGPT.

An American Poem II

Posted on

An American Poem was with older ChatGPT, – if I remember correctly. Here is a new one with GPT-4 and the same prompt:

In the vast expanse of America’s soul,
Where dreams are woven and stories are told,
From the Harlem nights to the open plains,
Echoes the rhythm of joy and pains.

I hear America singing, the varied carols I hear,
From the jazz clubs’ beat to the pioneer’s cheer,
The hum of the city, the whisper of trees,
The cries of the oppressed, yearning to be free.

Oh, rivers of blues and fields of green,
The tapestry of cultures, sights unseen,
From the crowded subways to the open road,
Every soul has a story, every heart a code.

I, too, sing America, in hues of black and white,
For every shadow cast, there’s a beacon of light,
In the heart of Harlem, in the heart of me,
Is the pulse of a nation, wild and free.

Whitman’s leaves of grass, Hughes’ dreams deferred,
In this vast land, every voice is heard,
From the mountains high to the valleys low,
Together we stand, in this beautiful tableau.

So let us celebrate the song of the land,
With every color, with every hand,
For in the chorus of America’s might,
We find our purpose, we find our light.

An American Poem

Posted on

I hear America singing, with a voice that's bold and free
And in that song, I hear the echoes of the past and future yet to be
For I've known rivers, ancient as the world and older still
Rivers that flow through the ages, with a power that can thrill

I hear the beat of drums, and the throb of the city's heart
The hum of factories, and the rush of people, each with their part
I see the faces of the nation, a tapestry of many hues
All woven together in a land where freedom rings true

I hear the call of the open road, and the rustle of the fields
The song of the ocean, and the whisper of the winds that yield
I feel the pulse of the earth, and the rhythms of life that beat
And in that beat, I find my place, in this vast and wondrous feat

For I am America, and I am the river, the city, and the sea
I am the land and its people, and all that we can be
So let us sing together, with voices strong and true
For in that song, we find our strength, and all that we can do.

– ChatGPT with the prompt “Could you write a poem that is a mix of the style of Langston Hughes and Walt Whitman”

Writing a Danish essay with ChatGPT and a bit of prompt engineering

Posted on

I have previously used ChatGPT to attempt to write a Danish essay as a school pupil (“dansk stil” is it called in the Danish school system) for the short story Nådsensbrød by Henrik Pontoppidan from 1885. I ended up with a comment to the generated text: “some grammatical errors and probably not quite the language of a 14 year old, but otherwise fine”. In my ear the fragment “Pontoppidan viser med sit skarpe blik deres livstrætte udtryk og de dybe mærker af nederlag, som livet har sat på dem” the language seems not like that of a 14 yo. It was back in December 2022 that I tried. Prompt engineering experience and now GPT-4 would enable us to go a bit further.

In HACK4DK 2023 in October 2023, I used ChatGPT GPT-4 version to write about objects in the National Museum of Denmark in the roles of a slightly maladjusted teenager Henriette and a retired high school teacher Poul-Ole. Poul-Ole with a major interest in culture and history, while Henriette with less so. This went quite well I think (the voice generation is a bit shaky). So GPT-4 is able to “play along” in roles.

I have now attempted the Nådsensbrød task with GPT-4. I prompted it to take the role of a school pupil: “You are a Danish scholl pupil in the 8th grade in the Folkeskole….” The initially generated text is again fine in terms of summary and analysis, however, the language is still not quite as a pupil. It is possible to prompt ChatGPT to translate the language to a simple version: “but the language is too advanced, e.g., with the word ‘desensibiliseret’, which is something that a university student would be able to write. I would like to have the Danish essay ‘translated’ to simple Danish as a school pupil would write”. With this prompt. Now it works much better. Sentences are shorter. The vocabulary simpler. No problem with summary, analysis or facts getting wrong (as far as I can tell, – I had to skim the short story again).

There are rumours about GPT-4 being a mixture of experts model. My not particularly well-supported speculation about the session is that there is a switch or reweighting of the use of experts in ChatGPT between the initial “university-like” generation and the following “translation”.

Below is the Danish ChatGPT session.

ChatGPT session

Finn:

Du er en dansk skoleelev i 8. klasse i folkeskolen. Du skal skrive en dansk stil om en novelle af Henrik Pontoppidan der hedder Nådsensbrød. Du få at vide at den er udgivet i 1885. Læreren siger er du første skal give et resumé af novellen og derefter analysere teksten. Novellen er givet herunder med “””:

“”” Der stod en Eftermiddag et stort Spektakkel omme i Smøgen bag Gadekjæret, hvor fire-fem sorte Indsidder-Rønner ligger sammenbyltede under Skolebakken. Anledningen var vægtig nok; det var Stine Bødkers, der skulde paa “Kassen”. Dette er den folkelige Betegnelse for Herredets store, nyopførte Fattig- eller Arbejdshus, der er hele Egnens Stolthed og Pryd. Nu skal man i Sandhed ogsaa kun vanskeligt kunne tænke sig noget mere fjærnt fra disse gamle, smudsige og stinkende Sogne-Fattiggaarde, hvor man i sin Tid stuvede Folk sammen paa maa og faa og lod dem leve efter Forgodtbefindende. Helt kongeligt ligger dette paa Toppen af en kratbevoxet Banke ud mod Fjorden – muret i rødt og graat, med Spir paa Gavlene og Majestætens 32 Navnechiffer funklende i Guld paa blaa Grund over Indgangsdøren. Fremmede, der kommer forbi paa Vejen, vil sikkert ikke anslaa det til mindre end et Ting- og Arresthus, et kgl. Tugthus el. lign.; og mere end én besindig Mand, der træder inden for det jærnbespigrede Plankeværk og betragter de mægtige Trappegange, Varmeapparaterne og de dekorerede Lofter, ryster betænkelig paa Hovedet og ymter om Overdrivelse. Det skulde da netop være, at han kom op i en af de store Sale, hvor Lemmerne sidder rækkevis paa smaa Halmsæder under Vinduerne og fletter Sivmaatter og binder Kurve – Mændene og Fruentimmerne hver i sin Fløj. Der er altid noget eget uhyggeligt ved Synet af en saadan Forsamling af gamle, livstrætte Mennesker, hvem Tilværelsen intet længere har at byde – især, hvor Livets lange Kummer har sat saa dybe Mærker af Tilintetgjørelse som blandt disse. Det er de udslidte Kræfter, de forkomne Existenser fra Herredets Hytter og Huler, der samles her inde imellem disse Mure, naar Haanden bliver for svag og Ryggen for kroget 33 til længere at bære Livets Byrde. De sidder nu her, ens i Dragt, med pletfrit Linned, og saa kæmmede og renvaskede, som de næppe nogen Sinde har tænkt at skulle blive det i denne Verden – men tillige saa stille og underlig eftertænksomme, som var virkelig ogsaa allerede Evigheden begyndt for dem her i disse store, højtidelige Rum, hvor Lyset falder ind som med en overjordisk Glans, mens hver mindste Hosten og Harken giver Gjenlyd under de høje Lofter som i en Kirke. Tavse og andægtige flytter de deres stive, krogede Fingre i det uvante Arbejde, fæster Simen i Halmen, knytter paa og trækker til, Time ud og Time ind med samme mekaniske Regelmæssighed som Uret i dettes evige Perpendikelvandring henne i Krogen – kun nu og da skræmmet op ved Lyden af Inspektørens knirkende Morgensko, naar han nærmer sig op ad Trapperne. Der gaar da et ængsteligt Sæt ned gjennem Rækkerne. Og idet hans store Gud-Fader Skikkelse viser sig i Døren, dukker alle de gamle Hoveder dybere ned over Maatterne. Den eneste oplivende Afvexling i denne lange Dags Ensformighed er Madklokkens 34 Klemten. Saa snart denne lyder, rejser alle sig op fra Sæderne, børster omhyggeligt Halmstumperne fra Skjødet ned i den reglementsmæssige lille Bunke paa Gulvet og begiver sig ud paa Trappegangen, hvor en Opsynsmand ordner dem i Rækker paa to og to. Ved et givet Tegn afmarscherer de derpaa ned til Køkkenlemmen, hvorfra de lidt efter stiger op med en Krukke forsigtig mellem Hænderne og Trækkene ligesom optøede af den varme, liflige Damp, der staar dem op om Næserne. Om Morgenen er det en halv Pot kogt, opspædt Vand – Øl kalder de det her – og et Kvartpund tørt Rugbrød, hvilket sidste de ihærdigt og begjærligt sutter i sig med de tandløse Gummer, idet de flittigt bløder det i Vandet. Til Middag er det Vælling og en Sild, eller grøn Søbekaal med Roer og Kartofler – samt Duften af Inspektørens Bøf, naar de paa deres Krukke-Marsch stjæler sig til et Øjeblik at standse ud for Døren til det private Køkken. Flæsket serveres til Midaftensmaalet sammen med endnu en Skive tørt Rugbrød og en halv Krukke Mælkevand, hvorpaa Opsynet gjør en Ronde gjennem Stuerne for 35 at paase, at intet unødigt bortspildes eller overflødigt forputtes. Overhovedet gaar alt for sig med en Præcision og Orden, der maa kaldes mønsterværdig. Fra Lemmerne om Morgenen Klokken fire purres op af Sengene og indtil den reglementerede Aftenmønstring, hvor blandt andet Dagsarbejdet udmaales og bedømmes, hersker der en Punktlighed og Disciplin, der ikke kan være bedre paa nogen Kaserne. Man forbavses over den – man kunde næsten sige unaturlige – Adræthed, hvormed disse gamle, skjørhovede Mennesker overalt og ved enhver Lejlighed véd at finde deres Pladser og kjende deres Pligter. Selv de gjenstridigste Gemytter og urimeligste Særlinge – og hvor findes de oftere end blandt skrøbelige gamle! – slibes i Løbet af mindre end fjorten Dage til de villigste og føjeligste Led i Mekanismen og præsenterer sig strax paa den første Udgangsdag for Verden med dette ugjengivelige Fællespræg af slunken og renvasket Tamhed, der karakteriserer dem alle fuldt saa vel som selve den graa Vadmels-Uniform. Nu maa det sikkert ogsaa af alle erkjendes, 36 at man i den nuværende Inspektør har fundet en Mand, der i en sjælden Grad er som skabt til den Stilling, han er sat til at beklæde. Stor og værdig, saa selv Gulvene skjælver under hans Trin, – med en gammel Underofficers hele fugtige Majestæt og upaavirkelige Koldblodighed fører han Styret i fast og kyndig Haand. Rolig og med en Holdning, som kunde han have slugt et Spanskrør eller i det mindste havde et saadant skjult under sin tæt tilknappede Frakke, vandrer han daglig sine Rundture op igjennem Trapperne og hen igjennem Salene for med sin enestaaende Evne til at opdage hver mindste Uregelmæssighed eller ringeste Forsømmelse at udøve Anstaltens reglementsmæssige Justits. Til den Ende findes nede i Kjælderen en Række smaa, mørke, vel aflaasede Rum – “Brummerne” kaldet – hvor Synderne sættes ind til en Træbrix, en Halmsæk og et nyt Testamente for dér et Par Dages Tid i Ro at overveje og angre deres Brøde … en Straf, for hvilken Inspektøren som gammel Militær har en naturlig Forkjærlighed, og til hvilken han af egen krænket Pligtfølelse endnu 37 føjer Afknapning paa Mad-Rationerne til Fordel for sin snart helt navnkundige Præmieso “Gine”. Det kan nu efter alt dette ikke forbavse, at denne Anstalt fra alle Sider berømmes som en virkelig Mønsteranstalt, der paa samme Gang er Herredet til Ære og økonomisk for Sognekasserne. Det er ingen Overdrivelse, naar Inspektøren med Selvfølelse betror den fremmede, som han forekommende viser rundt i den vidtløftige Bygning, hvorledes dennes Indretning og hele exemplariske Levevis har dannet Forbilledet for baade et og to lignende Barmhjærtighedsasyler i de nærmeste Herreder. Ja, hele Landet over ligger der Brødre og Søstre, der næppe i noget Punkt staar væsentlig tilbage, men Træk for Træk viser Oprindelsens inderlige Fællesskab – lige til dette med Majestætens Navnechiffer som et betryggende Segl over Indgangsdøren. Besynderlig nok synes imidlertid Herredets Fattigfolk slet ikke at sætte Pris paa dette Palads, hvormed man saa rundhaandet har betænkt deres gamle Dage. Det er endda næppe for meget sagt, at dets blotte Nævnelse 38 kan faa selv den stærkeste Pundtærsker til at blegne. Sandsynligvis havde heller ikke Stine Bødkers forstaaet tilstrækkelig at skatte dets sindrige Ventileringssystem og smukke arkitektoniske Linjer. I alle Fald: da man hin omtalte Eftermiddag kom for at afhente hende, og den enspændige Fjællevogn, der var tilsagt til at foretage Flytningen, holdt uden for hendes Dør, var hun paa ingen Maade at formaa til at følge, og da de vilde bruge Magt, satte hun sig til Modværge med en saadan Lidenskab, at hendes Skrig kaldte Folk til overalt fra Byen. Der blev et frygteligt Røre. Den halve Smøge stod tilsidst fuld af alle Slags tililende; og igjennem Tilraab, Latter, Hundegøen og de netop hjemslupne Skolebørns Jubel hørtes Stine inde fra sin Stue at skjælde, bande og skrige, saadan som kun en drukken og splittergal Kjælling har Vejr til det. En brøstfældig Slagbænk, en ormegnavet Kiste og forskjelligt gammelt Smaaskrammel – hendes hele Bohave – havde man med Møje faaet fravristet hende og praktiseret ud af Vinduerne. Og gjennem disse, der endnu 39 stod aabne, kunde man ude fra se hende vandre rasende og med truende Fagter frem og tilbage i det tomme Rum. Det havde forøvrigt i den senere Tid ikke været noget usædvanligt Syn for Byens Folk at se Stine i en saadan Ophidselse. Hun havde forhen været en skikkelig og stræbsom Kone, der efter sin Mands Død havde ernæret sig selv og mange Børn ved redeligt Arbejde i Roe- og Kartoffelmarkerne og overhovedet overalt, hvor man havde Brug for en stærk, bred Ryg og et Par rappe Næver. Men siden forgangen Høst, da hun kvæstede sin Haand i et Damptærskeværk, og under den fortvivlede Kamp for Tilværelsen, hun derefter havde maattet føre, var hun bestandig oftere tyet til Fattigfolks store Trøster, til Brændevinens Barmhjærtighed. Fra det Øjeblik det blev hende klart, at al Modstand var forgjæves, og at Arbejdsanstalten alligevel vilde blive hendes sidste Asyl, slap alle Tøjler hende af Hænde; … og nu gik hun derinde som et vildt Dyr over Gulvet, skrækkelig tilredt, med Huen gleden bag ad den halvskaldede Isse og oversmurt med Skarn. 40 En Flok støjende Mænd og Karle, der havde samlet sig i Døren, søgte paa gemytlig Vis at tale hende tilrette. Men hver Gang en af disse nærmede sig eller blot strakte Haanden ud imod hende, krummede hun sig sammen af Raseri og stampede i Gulvet. Nu og da gik hun hen til Vinduet og spyttede ud paa Drengene, der skreg – og da vilde Skraalet ikke standse. Endelig kom Sognefogden, som man havde skikket Bud efter. Han kom lige fra Tærskeloen – hidsig og varm – med Avner hængende i Haaret og i sine nye graa Vadmelsbuxer. Han trængte sig hastig gjennem Sværmen og ind i Stuen, hvor han blev staaende midt paa Gulvet med skrævende Ben og Hænderne i Siden. Da det omsider gik op for Stine, hvem hun havde for sig, blev hun med ét ganske stum og blegnede. Langsomt og skulende trak hun sig derpaa tilbage over Gulvet, indtil hun standsede i den inderste Krog ligesom i en Forsvarsstilling. Fogden fulgte hende, med Øjnene hæftet paa hende og Hænderne urokkelig i Siden. 41 “Du vil vel ikke lægge Haand paa Fogden”, sagde han endelig. Der var nu fuldkommen Stilhed ude og inde. Stine var sunken i Knæ. Hun holdt ligesom afværgende de sorte, magre, rystende Hænder frem foran sig, medens Kjæberne klaprede som for at tale. Men der kom ingen Lyd. Kun Øjnene – smaa, sorte, rædselslagne under den rødplettede Pande – hvor de bad! Det var et grufuldt Syn. Fogden traadte endnu et Skridt frem for at tage fat i hende. Men i det samme lød det med en rusten Jernstemme ude fra Mængden: “Aa – lad hende være, Du!” … og strax efter med tre fire forskjellige Røster det samme Tilraab: “Lad hende være lidt!” Sognefogden vendte sig ikke. Han havde formodentlig gjenkjendt lange Zacharias Smeds Stemme. Men med et pludseligt Hastværk fik han ved Hjælp af et Par hosstaaende Karle Stines Hænder og Fødder bundne, hvorpaa hun hurtig af fire Mænd og under Skolebørnenes fornyede Skingren bares ud gjennem Døren. Der er intet Maal for, hvor hun skreg. Det var et Skrig, der syntes at maatte naa 42 ud til Verdens Ende og helt ind i Himmelens Riger .… I Døren brast Hyssingen om hendes Fødder, og hun begyndte rasende at sparke omkring sig. Da blev der Latter blandt de unge Karle, der stod hos. Men i en Fart fik Fogden hende smidt ned i Vognhalmen, et Par Mand sprang op, Kusken smækkede paa Hesten … og Vognen rumlede afsted. Saa var det forbi, og Folk skiltes roligt. Fogden og den lange Zacharias Smed vexlede i Forbigaaende et fast Øjekast. Derpaa gik de hver til sit. – – Lidt efter kom Provsten kjørende gjennem Byen i sin magelige Landauer. Formodentlig maa han have haft Fornemmelsen af noget usædvanligt; thi da han kom til Gadekjæret, hvor Skolebørnene endnu stod forsamlede, lod han Vognen holde og spurgte, hvad der var paa Færde. Og som med én Mund og med Huen i Haanden svarede da de smaa i deres Uskyldighed: “Det var bare Stine Bødkers, der kom paa Kassen!” “””

Det var novellen Jeg repeteret nu: Du er en dansk skoleelev i 8. klasse i folkeskolen. Du skal skrive en dansk stil om en novelle af Henrik Pontoppidan der hedder Nådsensbrød. Du få at vide at den er udgivet i 1885. Læreren siger er du første skal give et resumé af novellen og derefter analysere teksten. Det er ok hvis du som den studerende laver stavefejl og mindre grammatiske fejl. Skriv nu den danske stil som om du var en dansk skoleelev i 8. klasse.

ChatGPT:

Dansk Stil: “Nådsensbrød” af Henrik Pontoppidan


Resumé:

“Nådsensbrød” er en novelle skrevet af Henrik Pontoppidan i 1885. Den handler om Stine Bødkers, en ældre kvinde, der skal flyttes til Herredets store arbejds- og fattighus, som folk kalder “Kassen”. Dette hus er en stolthed for egnen, men for de fattige er det et sted, de frygter. Stine har tidligere været en hårdtarbejdende kvinde, men efter en ulykke og hendes tiltagende alkoholmisbrug er hun blevet besluttet at skulle på “Kassen”. Da folk kommer for at hente hende, gør hun voldsom modstand, og hele byen samles for at se på. Til sidst bliver hun bundet og båret væk i en vogn, mens hun skriger hjerteskærende. Provsten, som kommer forbi senere, spørger skolebørnene, hvad der er sket, og de svarer enkelt: “Det var bare Stine Bødkers, der kom på Kassen”.

Analyse:

Henrik Pontoppidan skildrer i “Nådsensbrød” samfundets behandling af de svageste. Selvom “Kassen” ses som en stolthed for egnen, er det for de fattige et sted, de frygter. Dette viser en kontrast mellem, hvordan de velstillede ser på institutionen, og hvordan de fattige oplever den.

Stine Bødkers er et eksempel på en person, der er blevet svigtet af samfundet. Selvom hun tidligere har arbejdet hårdt, er hun nu blevet set som en byrde. Hendes skrig, da hun bliver båret væk, symboliserer hendes hjælpeløshed og desperation.

Pontoppidan kritiserer også den måde, de fattige behandles på i samfundet. Sognefogdens og de andres manglende empati over for Stine viser, hvordan de fattige ofte bliver behandlet som mindre værdige. Skolebørnenes reaktion til sidst, hvor de siger, at det “bare” var Stine Bødkers, der kom på Kassen, viser, hvordan samfundet er blevet desensibiliseret over for de fattiges lidelser.

Afslutning:

“Nådsensbrød” er en stærk novelle, der kritiserer samfundets behandling af de svageste. Gennem Stine Bødkers’ tragiske skæbne viser Pontoppidan, hvordan de fattige ofte bliver overset og mishandlet. Det er en vigtig påmindelse om at vise medfølelse og forståelse over for alle i samfundet, uanset deres baggrund eller situation.

Finn:

Den danske stil med “Nådsensbrød” af Henrik Pontoppidan fint resumeret og analyseret, men sproget er for avanceret fx med ordet “desensibiliseret”, hvilket er noget en universitetsstuderende ville kunne skrive. Jeg vil gerne have den danske stil “oversat” til simpelt dansk som en skoleelev ville skrive.

ChatGPT:

Dansk Stil: “Nådsensbrød” af Henrik Pontoppidan


Resumé:

“Nådsensbrød” er en historie skrevet af Henrik Pontoppidan. Den handler om en gammel dame ved navn Stine Bødkers. Hun skal flyttes til et sted, som folk kalder “Kassen”. Det er et sted, hvor gamle og fattige mennesker bor. Men Stine vil ikke derhen. Da folk kommer for at tage hende med, bliver hun meget vred og ked af det. Hele byen kommer og kigger på. Til sidst bliver hun taget med i en vogn, mens hun skriger meget højt. En præst spørger nogle børn, hvad der er sket, og de siger bare: “Det var Stine Bødkers, der skulle til Kassen”.

Analyse:

I “Nådsensbrød” fortæller Henrik Pontoppidan om, hvordan nogle mennesker bliver behandlet dårligt. “Kassen” er flot og fint for nogle, men for de fattige er det et skræmmende sted.

Stine Bødkers har arbejdet meget i sit liv, men nu vil folk sende hende til “Kassen”. Hun vil ikke derhen, og det gør hende meget ked af det. Menneskerne i byen hjælper hende ikke. De ser bare på.

Historien viser, at nogle gange tænker folk kun på sig selv og glemmer at hjælpe andre. Børnenes svar til præsten viser, at de ikke rigtig tænker over, hvorfor Stine er så ked af det.

Afslutning:

“Nådsensbrød” er en trist historie om en gammel dame, der bliver behandlet dårligt. Den lærer os, at vi skal tænke på andre og hjælpe dem, hvis de har det svært. Vi skal huske at være gode ved hinanden.

Ordspil og ChatGPT

Posted on Updated on

Humor og ChatGPT har jeg skrevet om før. Tilbage i december 2022 fandt jeg er ChatGPT med GPT-3(.5) kun med besvær kunne konstruere Mandrilaftale-programoversigter og i april 2023 havde den besvær med almindelig vittigheder af typen “Alle børnene” og sætningen “børnehavebørn leger med sandkassesand”.

Her i efteråret 2023 har jeg oplevet at den nye version GPT-4 er noget bedre. Århusianerhistorier kan generes fx “- Hvorfor tager århusianere altid en stige med til købmanden? – Fordi de hørte, at priserne var høje!”, – muligvis ud fra ChatGPT’s “hukommelse”. ChatGPT kan nu “se” ordspillet i sætningen “børnehavebørn leger med sandkassesand” og den er blevet ganske udmærket til at skabe Mandrilaftale-programoversigter fx “KÆRLIGHEDSSULTEN KAKTUS OVERTALER EN GRUPPE AF FORVIRREDE SKRIVEREDSKABER TIL AT STARTEN EN MUSICAL”.

GPT-4 er nu også blevet ganske god til at fange et ordspil på ører/øer. Her er en ChatGPT session:

Finn: Kåre Quist, en dansk tv-vært der er kendt for onkelhumor, sagde under præsentationen ved Prins Christians fest da der kom to unge ind fra Fanø at “Der både var kroner og ø(r)er”. Hvad er sjovt ved det?

GPT-4: Kåre Quist’s kommentar “Der både var kroner og ø(r)er” ved Prins Christians fest kan betragtes som et eksempel på ordspil og onkelhumor, som han er kendt for. For at forstå humoren i denne sætning, skal vi se på de forskellige betydninger og ordspil involveret:

  1. “Kroner”: Dette ord har flere betydninger på dansk. Det kan referere til den danske valuta (penge), men det kan også referere til kronerne, som er en del af det kongelige insignier (symboler på kongelig myndighed, såsom en kongekrone).
  2. “Ø(r)er”: Dette er et ordspil, der spiller på ordene “øre” og “øer”. “Øre” er en del af kroppen, men det er også en betegnelse for en mindre valutaenhed i Danmark (100 øre = 1 krone). “Øer” er flertallet af “ø”, som betyder en landmasse omgivet af vand.
  3. Fanø: Fanø er en ø i Danmark, og når de unge kommer ind fra denne ø, refererer “øer” i ordspillet sandsynligvis til dette.

I denne sammenhæng gør Quist et ordspil ved at forbinde de kongelige “kroner” (som kan referere til både penge og kongelighed, givet at det var Prins Christians fest) med “ø(r)er” (både valutaen og det faktum, at gæsterne var fra en ø). Humoren ligger i det overraskende twist og den dobbelte betydning af ordene, hvilket er karakteristisk for onkelhumor, der er kendt for sine harmløse og ofte forudsigelige vitser.

Fjerner jeg parentesen ved “ører” i en ny session får jeg følgende tekst:

Finn: Kåre Quist, en dansk tv-vært der er kendt for onkelhumor, sagde under præsentationen ved Prins Christians fest da der kom to unge ind fra Fanø at “Der både var kroner og ører”. Hvad er sjovt ved det?

GPT-4: Udtalelsen “Der både var kroner og ører” fra Kåre Quist, en tv-vært kendt for sin onkelhumor, under præsentationen ved Prins Christians fest, da der kom to unge ind fra Fanø, er et eksempel på en spil med ord, der er typisk for den slags humor.

Her er der et par grunde til, at dette kan betragtes som humoristisk, især i konteksten af dansk kultur og sprog:

  1. Ordspil: På dansk refererer “kroner” ikke kun til den danske valuta, men også til en reference til den kongelige familie (som “kroner” i en monarki). “Ører” er dels en del af kroppen, dels den mindste mønt i dansk valuta (1/100 af en krone). Så når han siger “der både var kroner og ører,” spiller han på en dobbelt betydning: at der var medlemmer af kongefamilien (kroner) til stede, og samtidigt refererer han måske til de unge fra Fanø (øer), som også kan lyde som “ører” på dansk.
  2. Onkelhumor: Denne type humor er kendetegnet ved at være lidt gammeldags eller kliché, ofte baseret på ordspil eller let forståelige vittigheder. Det er den type vittighed, en typisk “sjov onkel” måske ville bruge. Den er ofte uskyldig og har til formål at være mere charmerende eller sød end banebrydende morsom.
  3. Kulturel reference: At forstå denne humor kræver en vis forståelse af dansk kultur, herunder den danske monarki og måske lokal kultur og dialekter, især med henvisningen til Fanø, en ø i Danmark.

I denne kontekst kan Quist’s kommentar ses som en let, charmerende bemærkning, der passer til hans stil med onkelhumor og spiller på ord med flere betydninger og kulturelle referencer.

Læg mærke til “som også kan lyde som ‘ører’ på dansk”! Hvor får ChatGPT den information fra hvis den blot har læst tekst og ikke hørt tekst? Fra lydordbøger? Rimordbøger? Rimede digte? Eller er det blot fordi der er en kort tegnafstand? Kåre Qvist fortalte den vittighed i går, så ChatGPT kan næppe finde den i sit korpus, dog er et lignende ordspil brugt i Gnags’ Danmarkssang (“nulrer dine ø(r)er”). Kan der være spilover fra en ChatGPT-session hvor parenteshjælpen “ø(r)er” forekommer til en anden session?

Mandrilaftalen, ChatGPT and semantic perplexity

Posted on Updated on

Back in December 2022, I briefly examined ChatGPT’s ability to create headlines in the style of the fake program overview in the Danish comedy cult sketch program Mandrilaftalen. Examples of these headlines are available on the Danish Wikipedia and in Google Translate’s not entirely correct translation (e.g., the first sentence should have been something like “zipper test-tastes Ole Olesens CD ROM drive”) they read:

  • LYNNLOCK TESTER OLE OLSENS CD-ROM DRIVE
  • PAPER KNIFE COME AND EXCLUDE KIWI DEALER FROM NAUGHTY CHOIR TEACHING
  • THE COMEDIAN LASSE RIMMER IS FIRED BY MP AFTER THE PHANTOM WEEKEND
  • CREATED HILL SINGER GLUES CLITO ON SCHOOL BUS
  • DIARRHED LAMA OVERCOMES VIOLENT MELON
  • FURIOUS ESKIMO PLATES LEATHER BLINDS
  • ENGLISH DERMATOLOGIST PERSUADES JÜRGEN KLINSMAN’S KNEE FOR EXCELLENT PETTING

I think the sentences are characterized by a considerably high information theoretic perplexity and components with large semantic distances, although I have not examined that quantitatively. As I noted in December 2022, ChatGPT did not seem to generate semantic surprising text.

I have now tried with GPT-4 and more or less the same prompt (Google Translate: “The Mandrill Agreement is a Dadaist and satirical TV sketch program where the program begins with a grotesque and often incoherent program overview. Examples of program summary items are:”), but then augmenting the prompt with the examples from the Danish Wikipedia and now ChatGPT does much better. Here are the generated Danish headlines:

  1. KÆMPE KARTOFFEL ANMELDER ANSIGTSMASKINENS KOKOSNØDDEBIBLIOTEK
  2. FLYVENDE TANDPASTA AFSLØRER HEMMELIGHEDERNE BAG PØLSEMANDENS KALENDER
  3. EKSPLOSIV BANANSKAL FORVANDLER SIG TIL EN KONFERENCE OM VANDMELONPSYKOLOGI
  4. UVENTET PAPIRKURV DANSER FLAMENCO MED EN FORVIRRET POSTKASSE
  5. KØLESKABETS VISEDOM UDFORDRER EN SULTEN PRINTER TIL DUEL I SPAGHETTIKASTNING
  6. ENERGISK LAMPEFOD EROBRER VERDEN MED SIN REVOLUTIONÆRENDE KAFFEBØNNEOPERA
  7. FANTASTISK GUMMISTØVLE KASTER GLITTERBOMBER PÅ EN INTETANENDE PIZZABAGER
  8. KÆRLIGHEDSSULTEN KAKTUS OVERTALER EN GRUPPE AF FORVIRREDE SKRIVEREDSKABER TIL AT STARTEN EN MUSICAL
  9. FLYVENDE PANDER FORKLAVER HEMMELIGHEDEN BAG DEN TALENDE TOMATSUKSES
  10. VILDT ENTHUSIASTISK PAPIRCLIP OPLEVER EN EKSTRAORDINÆR REJSE GENNEM EN VERDEN AF KRYDDERIER

And here are ChatGPT’s English translations:

  1. GIANT POTATO REVIEWS FACE MACHINE’S COCONUT LIBRARY
  2. FLYING TOOTHPASTE REVEALS SECRETS BEHIND THE SAUSAGE MAN’S CALENDAR
  3. EXPLOSIVE BANANA PEEL TRANSFORMS INTO A WATERMELON PSYCHOLOGY CONFERENCE
  4. UNEXPECTED PAPER BASKET DANCES FLAMENCO WITH A CONFUSED MAILBOX
  5. REFRIGERATOR WISDOM CHALLENGES A HUNGRY PRINTER TO A SPAGHETTI-THROWING DUEL
  6. ENERGETIC LAMP BASE CONQUERS THE WORLD WITH ITS REVOLUTIONARY COFFEE BEAN OPERA
  7. LOVE-STARVED CACTUS CONVINCES A GROUP OF CONFUSED WRITING UTENSILS TO START A MUSICAL
  8. FANTASTIC RUBBER BOOT THROWS GLITTER BOMBS AT AN UNSUSPECTING PIZZA BAKER
  9. FLYING PANS EXPLAIN THE SECRET BEHIND THE TALKING TOMATO SUCCESS
  10. WILDLY ENTHUSIASTIC PAPER CLIP EXPERIENCES AN EXTRAORDINARY JOURNEY THROUGH A WORLD OF SPICES

ChatGPT now seems to give us lots of perplexity. Some headlines seem almost too absurd, e.g., number 1, and there are a few errors (“visedom”, “forklaver” and “tomatsukses”, corrected in the English translation), but others are surprisingly good, e.g., the English number 7 (which is the Danish number 8 – it has switched them around).

I note that the examples mention persons (Danish comedian Lasse Rimmer and retired footballer Jürgen Klinsmann) and uses a vulgarity (“clito”). These elements are not present in the generated headlines.

If I should conclude I would now stress the importance of examples in the prompt and acknowledge ChatGPT’s ability to make large semantic jumps in its text generation when prompted to do so. And that could make you think a bit.

ChatGPT and “børnehavebørn leger med sandkassesand”

Posted on

In April 2023, I made a light examination of ChatGPT’s ability to understand (Danish) words and their components as compounds, particularly the Danish sentence “børnehavebørn leger med sandkassesand” which means “children garden (kindergarten) children plays with sandbox sand”. I find the sentence not particularly funny, but slightly amusing due to the word mirror in the two compounds.

It (GPT-3) seemed not to be able to decompose the words. Now I find with GPT-4 and a bit of help from the prompt that it is able to see the word structure and make some explanation. First a miss:

Myself: børnehavebørn leger med sandkassesand. Hvad er sjov ved den sætning?

GPT-4: “Sjov” kan være subjektivt og afhænge af kontekst og personlige præferencer, men hvis vi ser på sætningen “børnehavebørn leger med sandkassesand”, kan det måske opfattes som sjovt eller charmerende på grund af den umiddelbare billedskabelse af børn, der leger og udforsker. Billedet af børn, der leger i sandkassen, kan vække minder om egen barndom, uskyld, og ubekymrede dage, hvilket kan fremkalde et smil eller en følelse af glæde. Desuden kan det være sjovt for nogle, fordi børns leg ofte indebærer kreativitet, spontanitet og uforudsigelighed, hvilket kan resultere i morsomme og uventede situationer.

It still missing the key point. But now a new prompt which instruct it to look at the details of the words (“You must examine the individual parts of the sentence, the compound words. Is there anything special about the words?”) perform much better:

Myself: “børnehavebørn leger med sandkassesand”. Hvad er sjov ved den sætning? Du skal undersøge sætningens enkelte dele, de sammensatte ord. Er der noget specielt ved ordene?

GPT4: Ah, jeg ser, hvad du henviser til nu! Sætningen “børnehavebørn leger med sandkassesand” indeholder gentagelse af orddele, hvilket kan give en sjov og rytmisk klang, når det siges højt.

  • “Børnehavebørn” er et sammensat ord, der kombinerer “børne-” og “havebørn”.
  • “Sandkassesand” er også et sammensat ord, der kombinerer “sandkasse-” og “sand”.

Begge ord har en form for gentagelse eller spejling i deres struktur, hvilket kan lyde sjovt og legende, især når de anvendes i den samme sætning. Denne type ordspil eller leg med sprog kan ofte finde sted i børnelitteratur og -sange for at gøre sproget mere legende og engagerende for børn (og voksne!). Gentagelse og rytme i sprog kan være sjovt og mindeværdigt, hvilket også gør det lettere at huske og gentage, hvilket er en almindelig praksis i børns leg og læring.

Here GPT acknowledge the repeated words in the compounds. However, there is an error in the decomposition of the compound “børnehavebørn” as it is analyzed to the parts “børne-” and “havebørn” which is wrong. It should have been “børnehave” and “børn”.

The sources of common knowledge?

Posted on Updated on

“How long is a fork for eating?” Below is a dialogue with ChatGPT (GPT 3.5) where it provides good guidance by cannot point to a specific reference. My entries are italic:

How long is a fork for eating?

The length of a typical fork for eating can vary, but it is usually around 7 to 8 inches (18 to 20 centimeters) long. This length is designed to provide a comfortable grip and allow for easy handling while eating. Keep in mind that there are different types of forks designed for specific purposes, such as salad forks, dessert forks, and dinner forks, and their sizes might vary slightly.

From were do we now that a typical fork is usually around 18 to 20 centimeters long?

I apologize for any confusion in my previous response. The specific length of a typical fork can indeed vary based on cultural preferences, design trends, and personal preferences. While the dimensions I provided are common, they are not universally standardized. Fork lengths can vary anywhere from about 15 to 25 centimeters (6 to 10 inches) or even more.

Fork lengths can differ based on regional dining traditions, the intended use of the fork (such as salad forks, dessert forks, or dinner forks), and the design choices of manufacturers. For the most accurate information, it’s best to refer to specific product descriptions or measurements provided by manufacturers or retailers.

Thank you for pointing out the need for clarification, and I appreciate your understanding.

Thanks for the clarification. So if a fork can vary between 15 to 25 centimeters or even more as you say from which source do we know that?

I apologize for any confusion in my previous response. The specific dimensions of forks can indeed vary, and the ranges I provided were based on general observations of common fork lengths. However, it’s important to note that there might not be a specific source that universally defines the range of fork lengths.

When discussing common dimensions of everyday objects like forks, the information is often based on observations and general knowledge rather than a single authoritative source. This knowledge is gathered from various cultural practices, design trends, and the products available in the market. If you’re looking for precise information about fork lengths for a specific purpose or context, it’s best to refer to product specifications or measurements provided by manufacturers or retailers.

Can you give any specific pointers?

Certainly! While I can’t provide real-time data or access to specific sources, I can give you some general pointers on where you might find information about fork lengths:

  1. Kitchenware Retailers and Manufacturers: Websites of kitchenware retailers and manufacturers often provide detailed product descriptions and specifications for their utensils, including forks. Look for product listings and descriptions to find information about fork lengths.
  2. Cooking and Dining Magazines: Magazines that focus on cooking, dining, and home goods might have articles or features about different types of utensils, including forks. These articles could provide insights into typical fork sizes and their uses.
  3. Culinary Websites and Blogs: Cooking and culinary websites, as well as blogs by food enthusiasts, sometimes discuss utensils and tableware. These sources might provide information about fork sizes and their significance in different culinary contexts.
  4. Museum Collections and Historical Sources: If you’re interested in historical context, some museums or historical resources might have information about the evolution of utensils and tableware, including forks.
  5. Books on Etiquette and Dining: Books on dining etiquette, table settings, and culinary history could potentially offer insights into the sizes and uses of different forks.
  6. Online Retail Platforms: Online marketplaces where kitchenware is sold often provide detailed product specifications. Look for user reviews and descriptions of forks to get an idea of their sizes.

Remember that information can vary, and it’s a good idea to cross-reference information from multiple sources to get a well-rounded understanding. Additionally, the ranges I mentioned earlier (15 to 25 centimeters) were approximate and intended to illustrate the general variability in fork sizes. Actual fork lengths might fall outside this range.

Thanks for the pointers. Can you give a specific source, e.g., a specific magazine, URL, book etc.?

I apologize for any inconvenience, but I don’t have direct access to real-time information or the internet to provide specific URLs, magazine titles, or book names. My training only includes information up until September 2021, so I can’t provide current or specific sources beyond that.

For accurate and up-to-date information, I recommend using search engines, visiting reputable kitchenware retailers’ websites, checking culinary magazines, and consulting books on dining etiquette and culinary history from well-known authors and publishers. You can use search terms like “typical fork length,” “fork size guide,” or “utensil dimensions” to find relevant information.

Remember to critically evaluate the sources you find to ensure they are reputable and reliable.

Skriv et akademisk resumé af en artikel fra et humanistik tidsskrift …

Posted on Updated on

Below is an attempt to make ChatGPT write a fake abstract for a Danish scholarly article in the humanities.

Prompt

Skriv et akademisk resumé af en artikel fra et humanistik tidsskrift hvor mange abstrakte ord så som genaktualisering, redidaktiseringsstrategi, retraditionalisering, rekontekstualisere, rematerialisere og lignende lange ord kan forekomme. Resuméet skal være med et så højt lixtal som muligt og gerne benytte semikolon og eventuelt opfinde nye ord. Indholdet skal være så akademisk, intellektuelt, abstrakt og svært forståeligt som muligt

ChatGPT

Titel: Genaktualisering af det hermeneutiske paradigme: En redidaktiseringsstrategi til retraditionalisering af intertekstualitet i det postmoderne narrativ gennem rekontekstualisering og rematerialisering.

Resumé:

Dette artikulum præsenterer en epistemologisk genaktualisering af det hermeneutiske paradigme gennem en redidaktiseringsstrategi, der fokuserer på retraditionalisering af intertekstualitet i det postmoderne narrativ ved at anvende rekontekstualisering og rematerialisering som metasemiotiske prædikativer. Artiklen argumenterer for, at traditionelle hermeneutiske metoder ofte har negligeret eller marginaliseret kompleksiteten af intertekstuelle forbindelser i det postmoderne narrativ, og at en genaktualisering af tilgangen er essentiel for en dybdegående og nuanceret forståelse af værkerne.

Artiklen præsenterer en redidaktiseringsstrategi, der indebærer en detailleret hermeneutisk analysation af de tekstuelle elementer i narrativet og en rekontekstualisering af disse elementer i relation til deres historiske, kulturelle og semantiske baggrund. Gennem denne semiotiske proces bliver det muligt at rematerialisere de intertekstuelle relationer ved at betragte dem som komplekse og dynamiske fænomener, der er formet af både tekstenes intrinsiske logik og den eksterne kontekst, hvori de er indlejret.

Ved at anvende denne redidaktiseringsstrategi kan det identificeres, hvordan retraditionalisering af intertekstualitet finder sted i det postmoderne narrativ, hvilket muliggør nye hermeneutiske perspektiver og tolkningsmuligheder. Artiklen præsenterer eksempler fra flere postmoderne værker, herunder romaner af forfattere som Italo Calvino, Julio Cortázar og Umberto Eco, for at illustrere, hvordan rekontekstualisering og rematerialisering kan bidrage til en dybere forståelse af de komplekse intertekstuelle relationer i disse værker.

Artiklen konkluderer, at en genaktualisering af det hermeneutiske paradigme gennem en redidaktiseringsstrategi, der anvender begreber som retraditionalisering, rekontekstualisering og rematerialisering, kan bidrage til en mere nuanceret og dybdegående analyse af intertekstualitet i det postmoderne narrativ. Denne tilgang kan muliggøre nye hermeneutiske horisonter og tolkningsmuligheder, og kan dermed bidrage til en kompleks og sofistikeret forståelse af postmoderne litteratur inden for det humanistiske forskningsområde.

Comments

  1. Based on the prompt it is able to use non-prompted words that are lexico-semantic appropriate: epistemologisk, hermeneutiske, paradigme, intertekstualitet, postmoderne, narrativ, …
  2. The word “artikulum” is strange and “out of character”.
  3. There is a spelling error “tekstenes” should be “teksternes”.
  4. The way that some of the prompted words are used in the context seems to indicate that ChatGPT does not have the ability to use them in appropriate contexts. My suspicion is particularly on the word “redidaktiseringsstrategi”. I asked ChatGPT what is means: ‘Hvad betyder “redidaktiseringsstrategi”?’ and it answered ‘”Redidaktiseringsstrategi” er et sammensat ord, der er konstrueret i resuméet for at give et akademisk og komplekst udtryk. Det er en fiktiv term, der refererer til en strategi eller tilgang til at redigere eller revidere en tekst eller et narrativ på en måde, der indebærer en dybere forståelse af de semiotiske og hermeneutiske aspekter af teksten. Det er en opdigtet term, der er brugt i resuméet for at give en akademisk tone og indikere kompleksitet og sofistikering i forhold til tolkning og analyse af tekster inden for det hermeneutiske paradigme.’ So it can analyze it as is a compound word but admits that it was just used to give the abstract “an academic and complex appearance”. It thinks that it is a fictitious term. However, “Redidaktiseringsstrategi” has actually been used in an academic article.