Latest Event Updates
SEMANTiCS 2019
SEMANTiCS (Scholia) is a conference in the artificial intelligence/Semantic Web domain. It is a combination of an industry and a research-oriented conference. Among Danish SEMANTiCS 2019 participants there was (I believe) a 5-2 overweight of non-academics compared to academics. The conference has so far been held at different locations in Europe. Next year a spin-off conference is to be held in Austin. In 2020, there will also be a conference in Amsterdam.
SEMANTiCS 2019 (Scholia) was held in Karlsruhe, – the birthplace of much of semantic wiki technology. If my notes are correct, then there were 88 submissions to the R&I track, 20 long papers and 8 short papers were excepted with an acceptance rate of 27%. With only two-days for the conference there is a considerable less research than at ESWC (Scholia). The invoice amount for my registration was €637.
The first day was allocated to workshops and I attended the 1st International Conference on the European Industry on Language Technology (ELSE-IF 2019). It was the smallest conference I have ever attended. We could fit around a table, I guess around 10 people participated. Luc Meertens presented work that has been prepared for the European Commission regarding European language technology. A large report is supposed to be published soon. The European language technology industry is relatively small and I sense that there is the fear that American (and perhaps Chinese?) bigtech may take part of the cake. As far as I remember the SDL company may be the largest European company. There are several European language technology research project. I made a short improvised demonstration of Wikidata lexemes and Ordia in the workshop.
On SEMANTiCS 2019, Michel Dumontier keynoted on FAIR (findable, accessible, interoperable, reusable) data principles. Valentina Presutti spoke on the issue of common knowledge in the Semantic Web pointing to ConceptNet, Tom Mitchell’s NELL, Atomic, The human know-how dataset, FrameNet and Framester.
Under the title Language-related Linked (Open) Data for Knowledge Solutions, Artificial Intelligence and more, Felix Sasaki from Cornelsen and Christian Lieske fra SAP presented information on linguistic linked open data and Wikidata. They have recently written an online article Wikidata gets wordier, that mentions and screenshots Ordia.
To my knowledge the articles were not published before the event, neither for the main conference, nor the workshops. However, our (Katherine Thornton (Scholia), Jose Emilio Labra Goya (Scholia) and I) SEMANTiCS poster paper Validating Danish Wikidata lexemes (Scholia) has been available for some time now. The minute madness slides and the poster are now also available. I have added a few of the other papers to Wikidata so they show up in Scholia’s page for SEMANTiCS 2019.
Update 19 September 2019: Preproceedings were in fact available. Thanks to Harshvardhan J. Pandit for making me aware of the link.
Kvinder uden mænd af Shahrnush Parsipur
En roman først forklædt som en novellesamling siden afsløret som en roman beskriver forskellige 1950’er-iranerinder i trøstesløse og fastlåste situationer og voldelig mandsvælde hvor udbrydelserne sker ved fantastiske optrin, der måske er udtryk for en verdensflugt som følge af umuliggjorte handlingsevner.
Anmeldelse fra Librarything. Wikidata.
On the road to joint embedding with Wikidata lexemes?
Is is possible to use Wikidata lexemes for joint embedding, i.e., combining word embedding and knowledge graph entity embedding?
You can create on-the-fly text examples for joint embedding with the Wikidata Query Service. This SPARQL will attempt to interpolate a knowledge graph entity identifier into a text using the short usage example text (P5831):
SELECT * {
?lexeme dct:language ?language ;
wikibase:lemma ?lemma ;
ontolex:lexicalForm ?form ;
p:P5831 [
ps:P5831 ?text ;
pq:P5830 ?form
] .
BIND(SUBSTR(STR(?form), 32) AS ?entity)
?form ontolex:representation ?word .
BIND(REPLACE(?text, STR(?word), ?entity) AS ?interpolated_text)
}
The result is here.
The interpolations are not perfect: There is a problem with capitalization in the beginning of a sentence, and short words may be interpolated into the middle of longer words (I am not able to get a regular expression with word separator “\b” working). Alternatively the SPARQL query result may be downloaded and the interpolation performed in a language that supports advanced regular expression patterns.
The number of annotated usage examples in Wikidata across languages is ridiculously small compared to the corpora typically applied in successful word embedding.
Update:
You can also interpolate the sense identifier: Here is the Wikidata Query Service result.
Danish public domain authors publishing after the spelling reform of 1948
One annoying feature with finding Danish language use examples for Wikidata lexemes is the Spelling reform of 1948 and the requirement of Creative Commons Zero license of Wikidata.
The Spelling reform of 1948 means that old public domain works in Danish, e.g., by Søren Kirkegaard and Hans Christian Andersen are with an old spelling which entails capital first letter for common nouns, the use of “aa” instead of the modern “å” and certain other spelling variations.
Works in Danish published after 1948 might have the new spelling (but verbatim reprints/republications of, e.g., Hans Christian Andersen’s works might still have the old spelling). Unfortunately the copyright law requires the author to dead for more than 70 years before his/her works fall into public domain and we can use it in Wikidata (It is unclear – to me at least – whether the use of short excerpts, e.g., a subsentence from a copyrighted work can be regarded as public domain). Given that we are now more than 70 years away from 1948 we might begin to be “lucky” to see works published after the spelling reform and where the author has died, e.g., in 1949. Such work will soon fall into public domain and we could use these in various context in Wikidata, particularly for the language use examples in Wikidata lexemes. Can we find such works?
My idea was to turn to Wikidata and formulate a SPARQL query against Wikidata Query Service for works published after 1948 and where the author has a death date. Here is one attempt:
SELECT ?work ?workLabel ?author ?authorLabel ?death_date WHERE {
?work wdt:P50 ?author .
?work wdt:P407 wd:Q9035 .
?work wdt:P577 ?publication_date .
?author wdt:P570 ?death_date .
FILTER (YEAR(?publication_date) > 1948)
SERVICE wikibase:label { bd:serviceParam wikibase:language
"[AUTO_LANGUAGE],da,en". }
}
ORDER BY ?death_date
LIMIT 100
The result is available here. Works of Steen Steensen Blicher, Søren Kierkegaard, H.C. Andersen, Meïr Aron Goldschmidt, Ludvig Mylius-Erichsen are in public domain and some of the works have been published after 1948. Some of Ludvig Mylius-Erichsen’s works are available on Wikisource, e.g., Julegæster fra havet. The version on Wikisource is with a modern Danish spelling. It has been used a bit for Wikidata lexemes, see the Ordia page for Julegæster fra havet: https://tools.wmflabs.org/ordia/reference/Q22084925.
Wikidata leksemer og Ordia
I 2018 fik Wikidata mulighed for at repræsentere leksemer (ordbogsopslag) og herunder deres former (dvs. bøjninger) og betydninger (på engelsk: senses). Wikidata-siderne for leksemer adskiller sig fra de almindelige emne-sider på Wikidata: Der er specielle felter til angivelse af sprog, leksikal kategori (ordklasse), grammatiske karakteristikker og for betydninger er der “gloss”-er. Idéen er at få Wikidata til at fungere som en struktueret og maskinlæsbar pendant til Wiktionary.
Da Wikidata, og dermed Wikidatas leksemer, er under Creative Commons Zero-licensen er det ikke umiddelbart nemt at finde gode leksikografiske resurser, og leksemerne er mere eller mindre indtastet manuelt. Der findes enkelte online værktøjer der letter indtastningen: Lucas Wekmeisters forms og Alicia Fagervings senses. Engelske leksemer er vel ikke overraskende dem der i øjeblikket er flest af. Fransk, svensk, nynorsk, polsk og tysk er også godt med. For dansk har jeg indtastet godt over 1.000 leksemer med tilhørende bøjninger og en del betydninger. Mange er linket til det danske ordnet der går under navnet DanNet. En del betydninger – særligt for navneordene – er linket til Wikidatas vanlige emner. Herfra kan man “gå rundt” i vidensgrafen og få hyponymer, hypernymer, synonymer og oversættelser.
Fyldigheden af Wikidatas leksemer både hvad angår antal leksemer og interlinkningen – er stadig noget svag og de forskellige ordbøger man kan skabe ud fra data (etymologisk ordbog, oversættelsesordbog, begrebsordbog, retstavningsordbog) er vel i øjeblikket noget sølle.
Parallel med indtastningen af leksemer har jeg udviklet og udvikler en webapplikation til at vise Wikidatas leksemer: Ordia. Den er tilgængelig fra Wikimedias computersky Toolforge. Da Ordia benytter Wikidata Query Service er det muligt at skabe sider på Ordia der samler information fra forskellige sider af Wikidata. I Ordia kan man for eksempel få en liste over alle bevægelsesverber eller navneord. Ordia har også en tekst-til-leksemer-funktion hvor man kan indtaste en tekst. Webapplikationen vil udtrække ordene fra teksten, lave en forespørgsel mod Wikidata Query Service med ordene og vise matchede leksemformer og deres betydninger.
Der er stadig mange uklare elementer og åbne spørgsmål ved annoteringen af leksemerne. For eksempel, er den måde vi angiver at et verbum er et anbringelsesverbum brugbar? Skal den transitive og intransive udgave af verbet “hængte” være en eller to leksemer? Skal vi angive oversættelse ved hver enkelt betydning? Skal dansk s-genitiv angives i Wikidata? Kan vi med Wikidata specificere grammatik, således at det på sigt ville være muligt at skabe en grammatiktjekker? Hvad kan Wikidata leksemerne i det hele taget bruges til?
Ordia: Suggestion for a lightning talk at WikidataCon 2019
Ordia is a Wikidata front-end running on the Wikimedia Toolforge https://tools.wmflabs.org/ordia/. Ordia displays information about the lexemes of Wikidata, including their forms and senses. It makes use of the Wikidata Query Service and can thus aggregate information from various different Wikidata pages. For instance, the language aspect shows statistics for the number of lexemes, forms and senses with respect to languages. Ordia also shows overviews over lexical categories, grammatical features, properties and the use of references. If a user input a text into a specific input field, Ordia can extract the individual words and query for the individual words. This talk will demonstrate the various uses of Ordia and briefly discuss the status of Wikidata lexemes.
Ideal number of attendees: 20
Take away: Attendees will know how to use Ordia and the limitation of Ordia and Wikidata lexemes.
Valg til Wikimedia Foundation-bestyrelsen af affiliates-valgte medlemmer
De såkaldte affiliates, hvilket er Wikimedia chapters, User groups og Thematic groups, har mulighed for at vælge to pladser til Wikimedia Foundations (WMF) bestyrelse (Board of Trustees). Tidligere har det blot været Chapters der har haft mulighed for at vælge medlemmer, men fra januar 2019 er det nu også det betydelige antal af User groups der får indflydelse. Som jeg forstår er det for at få en bredere fundering, måske specielt af hvad der betegnes “emerging communities”.
De to nuværende affiliates-valgte er tidligere formand Christophe Henner fra Frankrig og ukrainske Nataliia Tymkiv. Communities vælger tre bestyrelsesmedlemmer. Disse medlemmer er James Heilman, Canada, Dariusz Jemielniak, Polen og spanske María Sefidari der i øjeblikket er formand. I forhold til affiliates-valgte synes der at være en fornemmelse for at community-valgte er fra store communities: Engelsk Wikipedia, Spansk Wikipedia. Det gælder så ikke helt for den polsk-valgte Jemielniak, der dog har gjort sig bemærket med en engelsk-sproget bog.
Affiliates-valget vil ske hurtigt i løbet af foråret 2019, hvor der først er en periode med nominereringer og derefter det egentlige valg. En håndfuld Wikimedianere fungerer som facilitatorer for valget. Disse facilitatorer kan ikke samtidig være nominerede, men hvis de fratræder facilitatorrollen kan de godt stille op. Jeg har indtryk af at de to nuværende medlemmer genopstiller.
Wikimedia Danmark skal deltage i afstemningen og spørgsmålet er så hvem vi skal stemme på og hvilke kriterier vi skal benytte. Henner og Tymkiv virker udmærkede og har jo erfaring. I hvilken grad de har evner til at banke i bordet og komme med originale levedygtige visioner står mindre klart for mig. Af andre der muligvis vil nomineres kan være Shani Evenstein. Hun virker også udmærket.
En person der stiller op bør ud over det formelle krav om bestyrelsesværdighed, have vægtig bestyrelseserfaring, forståelse for Wikimedia-bevægelsen og være et rimeligt tilgængeligt ansigt i det internationale Wikimediamiljø. Derudover være indstillet på at lægge en god portion ulønnet arbejdstimer på skæver timer af døgnet, og være opmærksom på at man arbejder for WMF, – ikke for affiliates, community eller Wikipedia. Hvis man kigger på sammensætningen i WMF er Europa & Nordamerika godt repræsenteret, dog ingen fra Nordeuropa. Der er en læge (James Heilman), akademikere, grundlæggeren Jimmy Wales, en med økonomierfaring (Tanya Capuano) og forskellige andre erfaringer. Henner synes at være den eneste med teknisk erfaring (et element jeg ville værdsætte) og derudover kan man sige at der mangler repræsentation fra Latinamerika (omend Seridari jo taler spansk), Afrika og Østasien (Esra’a Al Shafei har rod i Bahrain).
Afstemningen koordineres på Meta ved Affiliates-selected Board seats. Der findes vejledning til vælgere på Primer for user groups. Den hollandske formand Frans Grijzenhout har oploadet en handy scorematrix for kandidaterne. Nomineringen har også sin egen side. Nomineringerne er åbne indtil 30. April 2019. Efter at nomineringerne er indkommet er der kort tid i april og lidt af maj til at udfritte de nominerede.
