Latest Event Updates
Kvinder uden mænd af Shahrnush Parsipur
En roman først forklædt som en novellesamling siden afsløret som en roman beskriver forskellige 1950’er-iranerinder i trøstesløse og fastlåste situationer og voldelig mandsvælde hvor udbrydelserne sker ved fantastiske optrin, der måske er udtryk for en verdensflugt som følge af umuliggjorte handlingsevner.
Anmeldelse fra Librarything. Wikidata.
On the road to joint embedding with Wikidata lexemes?
Is is possible to use Wikidata lexemes for joint embedding, i.e., combining word embedding and knowledge graph entity embedding?
You can create on-the-fly text examples for joint embedding with the Wikidata Query Service. This SPARQL will attempt to interpolate a knowledge graph entity identifier into a text using the short usage example text (P5831):
SELECT * {
?lexeme dct:language ?language ;
wikibase:lemma ?lemma ;
ontolex:lexicalForm ?form ;
p:P5831 [
ps:P5831 ?text ;
pq:P5830 ?form
] .
BIND(SUBSTR(STR(?form), 32) AS ?entity)
?form ontolex:representation ?word .
BIND(REPLACE(?text, STR(?word), ?entity) AS ?interpolated_text)
}
The result is here.
The interpolations are not perfect: There is a problem with capitalization in the beginning of a sentence, and short words may be interpolated into the middle of longer words (I am not able to get a regular expression with word separator “\b” working). Alternatively the SPARQL query result may be downloaded and the interpolation performed in a language that supports advanced regular expression patterns.
The number of annotated usage examples in Wikidata across languages is ridiculously small compared to the corpora typically applied in successful word embedding.
Update:
You can also interpolate the sense identifier: Here is the Wikidata Query Service result.
Danish public domain authors publishing after the spelling reform of 1948
One annoying feature with finding Danish language use examples for Wikidata lexemes is the Spelling reform of 1948 and the requirement of Creative Commons Zero license of Wikidata.
The Spelling reform of 1948 means that old public domain works in Danish, e.g., by Søren Kirkegaard and Hans Christian Andersen are with an old spelling which entails capital first letter for common nouns, the use of “aa” instead of the modern “å” and certain other spelling variations.
Works in Danish published after 1948 might have the new spelling (but verbatim reprints/republications of, e.g., Hans Christian Andersen’s works might still have the old spelling). Unfortunately the copyright law requires the author to dead for more than 70 years before his/her works fall into public domain and we can use it in Wikidata (It is unclear – to me at least – whether the use of short excerpts, e.g., a subsentence from a copyrighted work can be regarded as public domain). Given that we are now more than 70 years away from 1948 we might begin to be “lucky” to see works published after the spelling reform and where the author has died, e.g., in 1949. Such work will soon fall into public domain and we could use these in various context in Wikidata, particularly for the language use examples in Wikidata lexemes. Can we find such works?
My idea was to turn to Wikidata and formulate a SPARQL query against Wikidata Query Service for works published after 1948 and where the author has a death date. Here is one attempt:
SELECT ?work ?workLabel ?author ?authorLabel ?death_date WHERE {
?work wdt:P50 ?author .
?work wdt:P407 wd:Q9035 .
?work wdt:P577 ?publication_date .
?author wdt:P570 ?death_date .
FILTER (YEAR(?publication_date) > 1948)
SERVICE wikibase:label { bd:serviceParam wikibase:language
"[AUTO_LANGUAGE],da,en". }
}
ORDER BY ?death_date
LIMIT 100
The result is available here. Works of Steen Steensen Blicher, Søren Kierkegaard, H.C. Andersen, Meïr Aron Goldschmidt, Ludvig Mylius-Erichsen are in public domain and some of the works have been published after 1948. Some of Ludvig Mylius-Erichsen’s works are available on Wikisource, e.g., Julegæster fra havet. The version on Wikisource is with a modern Danish spelling. It has been used a bit for Wikidata lexemes, see the Ordia page for Julegæster fra havet: https://tools.wmflabs.org/ordia/reference/Q22084925.
Wikidata leksemer og Ordia
I 2018 fik Wikidata mulighed for at repræsentere leksemer (ordbogsopslag) og herunder deres former (dvs. bøjninger) og betydninger (på engelsk: senses). Wikidata-siderne for leksemer adskiller sig fra de almindelige emne-sider på Wikidata: Der er specielle felter til angivelse af sprog, leksikal kategori (ordklasse), grammatiske karakteristikker og for betydninger er der “gloss”-er. Idéen er at få Wikidata til at fungere som en struktueret og maskinlæsbar pendant til Wiktionary.
Da Wikidata, og dermed Wikidatas leksemer, er under Creative Commons Zero-licensen er det ikke umiddelbart nemt at finde gode leksikografiske resurser, og leksemerne er mere eller mindre indtastet manuelt. Der findes enkelte online værktøjer der letter indtastningen: Lucas Wekmeisters forms og Alicia Fagervings senses. Engelske leksemer er vel ikke overraskende dem der i øjeblikket er flest af. Fransk, svensk, nynorsk, polsk og tysk er også godt med. For dansk har jeg indtastet godt over 1.000 leksemer med tilhørende bøjninger og en del betydninger. Mange er linket til det danske ordnet der går under navnet DanNet. En del betydninger – særligt for navneordene – er linket til Wikidatas vanlige emner. Herfra kan man “gå rundt” i vidensgrafen og få hyponymer, hypernymer, synonymer og oversættelser.
Fyldigheden af Wikidatas leksemer både hvad angår antal leksemer og interlinkningen – er stadig noget svag og de forskellige ordbøger man kan skabe ud fra data (etymologisk ordbog, oversættelsesordbog, begrebsordbog, retstavningsordbog) er vel i øjeblikket noget sølle.
Parallel med indtastningen af leksemer har jeg udviklet og udvikler en webapplikation til at vise Wikidatas leksemer: Ordia. Den er tilgængelig fra Wikimedias computersky Toolforge. Da Ordia benytter Wikidata Query Service er det muligt at skabe sider på Ordia der samler information fra forskellige sider af Wikidata. I Ordia kan man for eksempel få en liste over alle bevægelsesverber eller navneord. Ordia har også en tekst-til-leksemer-funktion hvor man kan indtaste en tekst. Webapplikationen vil udtrække ordene fra teksten, lave en forespørgsel mod Wikidata Query Service med ordene og vise matchede leksemformer og deres betydninger.
Der er stadig mange uklare elementer og åbne spørgsmål ved annoteringen af leksemerne. For eksempel, er den måde vi angiver at et verbum er et anbringelsesverbum brugbar? Skal den transitive og intransive udgave af verbet “hængte” være en eller to leksemer? Skal vi angive oversættelse ved hver enkelt betydning? Skal dansk s-genitiv angives i Wikidata? Kan vi med Wikidata specificere grammatik, således at det på sigt ville være muligt at skabe en grammatiktjekker? Hvad kan Wikidata leksemerne i det hele taget bruges til?
Ordia: Suggestion for a lightning talk at WikidataCon 2019
Ordia is a Wikidata front-end running on the Wikimedia Toolforge https://tools.wmflabs.org/ordia/. Ordia displays information about the lexemes of Wikidata, including their forms and senses. It makes use of the Wikidata Query Service and can thus aggregate information from various different Wikidata pages. For instance, the language aspect shows statistics for the number of lexemes, forms and senses with respect to languages. Ordia also shows overviews over lexical categories, grammatical features, properties and the use of references. If a user input a text into a specific input field, Ordia can extract the individual words and query for the individual words. This talk will demonstrate the various uses of Ordia and briefly discuss the status of Wikidata lexemes.
Ideal number of attendees: 20
Take away: Attendees will know how to use Ordia and the limitation of Ordia and Wikidata lexemes.
Valg til Wikimedia Foundation-bestyrelsen af affiliates-valgte medlemmer
De såkaldte affiliates, hvilket er Wikimedia chapters, User groups og Thematic groups, har mulighed for at vælge to pladser til Wikimedia Foundations (WMF) bestyrelse (Board of Trustees). Tidligere har det blot været Chapters der har haft mulighed for at vælge medlemmer, men fra januar 2019 er det nu også det betydelige antal af User groups der får indflydelse. Som jeg forstår er det for at få en bredere fundering, måske specielt af hvad der betegnes “emerging communities”.
De to nuværende affiliates-valgte er tidligere formand Christophe Henner fra Frankrig og ukrainske Nataliia Tymkiv. Communities vælger tre bestyrelsesmedlemmer. Disse medlemmer er James Heilman, Canada, Dariusz Jemielniak, Polen og spanske María Sefidari der i øjeblikket er formand. I forhold til affiliates-valgte synes der at være en fornemmelse for at community-valgte er fra store communities: Engelsk Wikipedia, Spansk Wikipedia. Det gælder så ikke helt for den polsk-valgte Jemielniak, der dog har gjort sig bemærket med en engelsk-sproget bog.
Affiliates-valget vil ske hurtigt i løbet af foråret 2019, hvor der først er en periode med nominereringer og derefter det egentlige valg. En håndfuld Wikimedianere fungerer som facilitatorer for valget. Disse facilitatorer kan ikke samtidig være nominerede, men hvis de fratræder facilitatorrollen kan de godt stille op. Jeg har indtryk af at de to nuværende medlemmer genopstiller.
Wikimedia Danmark skal deltage i afstemningen og spørgsmålet er så hvem vi skal stemme på og hvilke kriterier vi skal benytte. Henner og Tymkiv virker udmærkede og har jo erfaring. I hvilken grad de har evner til at banke i bordet og komme med originale levedygtige visioner står mindre klart for mig. Af andre der muligvis vil nomineres kan være Shani Evenstein. Hun virker også udmærket.
En person der stiller op bør ud over det formelle krav om bestyrelsesværdighed, have vægtig bestyrelseserfaring, forståelse for Wikimedia-bevægelsen og være et rimeligt tilgængeligt ansigt i det internationale Wikimediamiljø. Derudover være indstillet på at lægge en god portion ulønnet arbejdstimer på skæver timer af døgnet, og være opmærksom på at man arbejder for WMF, – ikke for affiliates, community eller Wikipedia. Hvis man kigger på sammensætningen i WMF er Europa & Nordamerika godt repræsenteret, dog ingen fra Nordeuropa. Der er en læge (James Heilman), akademikere, grundlæggeren Jimmy Wales, en med økonomierfaring (Tanya Capuano) og forskellige andre erfaringer. Henner synes at være den eneste med teknisk erfaring (et element jeg ville værdsætte) og derudover kan man sige at der mangler repræsentation fra Latinamerika (omend Seridari jo taler spansk), Afrika og Østasien (Esra’a Al Shafei har rod i Bahrain).
Afstemningen koordineres på Meta ved Affiliates-selected Board seats. Der findes vejledning til vælgere på Primer for user groups. Den hollandske formand Frans Grijzenhout har oploadet en handy scorematrix for kandidaterne. Nomineringen har også sin egen side. Nomineringerne er åbne indtil 30. April 2019. Efter at nomineringerne er indkommet er der kort tid i april og lidt af maj til at udfritte de nominerede.
Luftige spørgsmål til Wikimedia Strategi 2030
Wikimedia forsøger at tænke langsigtet og lægge en strategi der sigter mod året 2030. Et udkast er tilgængelig fra https://meta.wikimedia.org/wiki/Strategy/Wikimedia_movement/2017/Direction
Her er nogle luftige spørgsmål der måske ville kunne få folk til at tænke over tingene:
- Hvorfor skal vi ha’ en strategi? Bør Wikimedia ikke blot udvikling sig organisk? Kan vi overhovedet forsige meget til 2030? Hvis vi ikke allerede kender vores strategi sidder vi så ikke allerede fast?
- Sidder vi fast i wiki-interfacet?
- Skal vi fortsætte med PHP MediaWiki interfacet som det primære software?
- Hvorfor er Wikiversity ikke blevet større, og slet ikke eksisterende på dansk? Er det fordi folk ikke gide lave Wikiversity? Er det fordi vi ikke ved hvad wikiversity er eller skal være? Er det fordi wiki-tekniske ikke fungerer i undervisningssammenhæng. Hvad skal vi ændre for at få det til at fungere?
- Hvorfor laver folk ikke flere video? Er det fordi at det er teknisk for besværlig? Er det for produktionsmæssigt for besværligt? Hvordan kunne Wikimedia hjælpe?
- Hvorfor er Stackoverflow det primære sted for faglige spørgsmål og svar? Burde det ikke have været Wikimedia der var det?
- Skal Wikimedia Foundation modtage penge fra firmaer så som Google? Vil det kunne skabe et afhængighedsforhold? Ifølge Peter Gøtzsches mening er patientforeninger påvirket i uheldig retning på grund af afhængighed til medicinalfirmaer. Kan Wikimedia-bevægelsen løbe ind i samme problem? Skaber det problemer med pengedonation, for eksempel i forbindelse med lobbyvirksomhede til EU’s ophavsretsdirektiv?
- Hvorfor kan OpenStreetMap kører med et mindre budget? Skyldes det langt mindre server load? Burde Wikimedia neddrosle og vælge en slags OpenStreetMap-model med hvor server værket bliver bedre distribueret til andre?
- “Knowledge equity” er et af to centrale begreber i Wikimedia Foundations strategi og noget svært at oversætte. Financial equity er hvad der på danske betegnes egenkapital. Et latinsk ord der nærmer sig findes i Den Store Danske, ellers er min nærmeste tanke det forældede udtryk “billighed”, – “ret og billighed” som det hedder i en dansk sang. Et sådant ord kan vi næppe bruge. Hvad kan vi på dansk forstå som “knowledge equity”?
- Kan Wikimedia komme i en situation som man har set Cochrane Collaboration hvor den professionaliserede del af organisationen kommer til at udmanøvrere græsrødderne? Hvad gør vi for at det ikke ske?
- Skal vi være stolt af at den danske Wikipedia stort set er opbygget gratis? Sidst jeg spurgte på den danske Wikipedias Landsbybrønd om Wikimedia Strategi blev det nævnt.
- Knowledge as a service følger en as-a-service-mønster man ser i datalogi. Her kan det hedder Platform-as-a-service e software-as-a-service. Hvad skal vi egentlig ligge i det? Jeg selv har skabt Scholia, et websted der viser videnskabelige data fra Wikidata via SPARQL-forespørgsler til Wikidata Query Service og Ordia, der gør det samme for leksikografiske data. Som sådan falder tanker om knowledge as a service fint i slag, – og jeg har da også forgæves forsøgt at erindre om det var mig der var med til at foreslå begrebet ved et internationalt Wikimedia-møde i 2017.
- Skal Wikimedia engagere sig i aktivisme, så som det sås til afstemningen om EU’s nye ophavsretsdirektiv? Har vi nogen succeshistorier på at det hjælper?
- Wikimedia Danmark har fået penge af Wikimedia Foundation til blandt andet et roll-up-banner. Det har været brugt i nogle få sammenhænge og vist været i tv. Er det sådan at Wikimedia Foundation skal bruge dets penge?
- Den visuelle editor synes at kunne hjælpe mange nye brugere, men er redigering af Wikipedia på en smartphone ikke meget besværlig? Kan man overhoved gøre noget ved det?
- Skal Wikimedia Foundation støtte forskere der bygger værktøjer eller undersøger fænomener på Wikimedia’s wikier?
- Normalt fungerer Wikipedia hurtigt, men hvis man kommer til et net der er langsomt oplever man at der kan være frustrerende at arbejde med, for eksempel Wikidata. Er det mon ikke frustrere at arbejde med wikier fra lande som ikke har hurtigt Internet? HVad kan der gøres ved det?
- Linux udvikles med en distribueret model, og sådan gør man med mange andre software systemer. Hvor er Wikipedia og andre Wikimedia wikier ikke distribuerede hvor fork og pull requests er nemt?
- Hvor mange af Wikimedia Foundations indsamlede midler skal anvendes på events, så som Wikimania?
