Kritik af Thomas Ladegaards ‘Palmemordet

Posted on Updated on

Så kom endnu en dansk bog om Palmemordet. Og det op til 30-årsdagen. Teksten er på henvend 190 sider og altså ikke så lang som den dansk-oversatte Jan Bondeson bog. Mens andre Palmemordsforfatter ofte vælger en vinkling på stoffet så undgår Thomas Ladegaard at introducere nye tendentiøse teorier i bogen. Ja, faktisk lægges er det pauvret hvad der lægges frem af nyt materiale eller analyse, og Ladegaard synes ikke rigtigt at komme med nye meninger. Tag Christer Pettersson og vurderingen af hans skyld. Der ligger Ladegaards sig ganske op af Gunnar Wall. For kilderne benytter han sig tilsyneladende hovedsageligt af tidligere udgivne bøger og særligt Granskningskommissionen rapport. Lidt interview med Gunnar Wall og Poutiainen er det blevet til. På sin vis er det udmærket at Ladegaard holder sig til the-middle-of-the-road.

Givet at jeg har skrevet det meste af den danske Wikipedia var jeg ganske spændt på om bogen er påvirket Ladegaard og om der skulle være reference til WIkipedia. For mig at se er det tydeligt at Ladegaard har læst den danske Wikipedia artikel. Bogens struktur synes at være inspireret af den danske Wikipedia artikels struktur, og i visse afsnit finder man reminisenser, der enten skyldes at han har læst Wikipedia og haft den i baghovedet eller at vi har samme forlæg.

For eksempel på side 85 skriver Ladegaard: “Beviserne mod Underwood var nemlig overvældende i form af DNA, fodspor, ballistiske test, fund af tape og Underwoods tidligere trusler og jalousi”. På WIkipedia har jeg skrevet: “Til grund for afgørelsen lagde appelretten at beviserne mod Underwood var overvældende: DNA, fodspor, ballistiske test, fund af tape og Underwoods tidligere trusler og jalousi”

På side 140 skriver Ladegaard: “Rimborn skyndte sig tilbage til politibovedkvarteret, hvorefter man udsendte et signalement af to gerningsmænd, der muligvis tilhørte Ustasa-bevægelsen. I de kaotiske timer efter mordet blev dette signalement sendt ud og bidrog yderligere til forvirringen.” På Wikipedia: “Rimborn tog tilbage til politihovedkvarteret hvor man udfærdigede et signalement på to mænd med angivelse af at de muligvis tilhørte Ustasja-bevægelsen. I de kaotiske timer efter mordet blev dette signalement sendt rundt på telex omkring klokken to om natten.” Min tekst er med kilde fra Bondeson, – som det ses i referencen på Wikipedia. Bondeson skriver: “Rimborn vender straks tilbage til det kaotiske politihovedkvarter, hvor man udarbejder en generel alarm til hele det svenske politi.”

Hist og her er der andre eksempler hvor Ladegaard lader sig inspirere. For mig at se er der ikke tale om plagiering. Når jeg skriver på Wikipedia parafraserer jeg også, – måske for meget nogle gange. Skulle Ladegaard have citeret Wikipedia? Nja, det skal man normalt lade være med. Normalt gør os Wikipedianer et forsøg på at være korrekte, men man bør anse Wikipedia som en trin på vejen til de “rigtige” kilder og citerer dem i stedet. Man kan eventuelt takke Wikipedia som indgangsportal. Jeg finder ikke Wikipedia nævnt i appendix.

Det er to problemer når skribenter låner hist og her fra Wikipedia: 1) Hvis ikke de skriver at deres parafrase eller citat er fra Wikipedia kan Wikipedia komme til at fremstå som om det er Wikipedia der har lånt fra skribenten og ikke omvendt. 2) Hvis skribenten tror at det der står på Wikipedia er rigtigt og benytter det i sin tekst uden kilde til Wikipedia, så vil en fremtidig Wikipedianer kunne komme for skade at benytte skribentens tekst som kilde på Wikipedia. Nu sker der så en cirkulær killdereference, hvor fiktion kan opstår. Jeg ser ikke at Ladegaard forsynder sig her i det sidste tilfælde.

Overordnet synes jeg bogen er jævnt godt skrevet og den kommer rundt om alle de konventionelle emner med en fin vægtning. Det var nyt for mig at høre om “Stay behind”-netværket. Her synes Ladegaard at støtte sig til Gunnar Walls nyeste bog, som jeg ikke har haft lejlighed til at læse. En anden historie som jeg ikke havde hørt før var om det svenske DC-3 fly skudt ned af Sovjetunionen i 1952. En af kapitlerne er en lille Palme-biografi og navnene på politifolkene der har været nævnt som involveret i sagen lader Ladegaard nævne ved navn.

Hvis jeg skal kritisere elementer ved fremstilling: Ladegaard skriver på side 61 at hvis vidnet Morelius tidsangivelse holder, så blev “Palme offer for en forbrydelse, hvor der var flere involverede”. Det er jeg faktisk ikke enig. En spekulation der vist aldrig er fremført er at gerningsmanden har stået ved Dekorima og ventet og skudt Palme. Mordet kunne for eksempel have været sket som et mislykket gaderøveri, – ikke at jeg selv tillægger den teori noget særligt. En andet element er ved omtalen af en af 1970’ernes skandaler. Her skrives “justitsminister Lennart Geijer havde gjort brug af en prostitutionsring”. Jeg var under indtryk af at han blot var under beskyldninger for det. Det er muligt jeg tager fejl, men på WIkipedia har jeg ihvertfald formuleret mig med “Palmes justitsminister Geijer og oppositionslederen Thorbjörn Fälldin blev beskyldt for at have købt seksuelle ydelser.” Der er forskel på at benytte en prostitutionsring og at være beskyldt for at benytte en prostitutionsring.

På side 35 skriver Ladegaard “…besluttede parret at skifte til det modsatte fortov, da Lisbet gerne ville se på en kjole i et butiksvindue.” Jeg var under indtryk af at det først var efter de havde krydset gade at Lisbet valgte at stoppe op ved butiksvinduet, men jeg kan se at også Bondeson skriver at parret krydsede gaden fordi Lisbet ville. Det indgår ellers i en af fringe teorierne at Palme skulle eller ville mødes med nogen på vejen. Granskningskommissonens side 148 nævner ikke hvem der traf beslutningen om at krydse gaden.

Som så mange andre Palmemordsforfatter vælger Ladegaard at kritisere det svenske politis indsats stærkt. Det forekommer mig for nemt. På et tidspunkt vil jeg måske skrive om at det svenske politi nok ikke har været helt så dårligt som de ofte bliver malet frem til.

Fra LibraryThing.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s